Hjælp og Rådgivning

Professionelle bedemænd med mange års erfaring

Når man har mistet en af sine nærmeste opstår der mange spørgsmål vedrørende begravelse og kremation. Da er vi, som professionelle og specialuddannede bedemænd med mange års erfaring, med til at give vejledning og rådgivning om alle de praktiske forhold, der måtte være i forbindelse med dødsfaldet. Samtalen vedrørende begravelsen eller bisættelsen kan foregå i en af vores afdelinger eller i hjemmet, dette kan også være weekend, aften eller helligdag.

Vi hjælper bl.a. med:

  • Anmeldelse af dødsfald til begravelsesmyndigheden og ansøgning om begravelseshjælp
  • Kontakt til kirkekontor, præst og kirkegård/krematorium
  • Udformning af dødsannonce og indrykning, kistepynt, kirkepynt og kranse
  • Kistelægning og udsyngning fra hjemmet/plejehjem/sygehus
  • Bestilling af kaffebord, salmeblade o.s.v.
  • Transport af urne fra krematoriet til kirkegård
  • Spredning af aske over havet
  • Kontakt til fagforening, sygeforsikring m.v.

Brancheautoriseret Bedemand

Vi er brancheautoriseret af Brancheforeningen Danske Bedemænd og underlagt løbende kontrol for at sikre, at vi lever op til både etiske og faglige krav.
Det betyder blandt andet, at

  • vores bedemænd er fagligt uddannet og har gennemført bedemandsuddannelsen hos Danske Bedemænd
  • vi overholder GDPR-reglerne
  • vi altid laver skriftlige aftale med de pårørende
  • vi altid giver besked til de pårørende, hvis en aftale ændres med prisforhøjelse på mere end 10 procent
  • vi har tre priseksempler på vores hjemmeside
  • vi oplyser, hvis vi har indgået provisionsaftaler med eksempelvis blomsterhandleren, stenhuggeren eller andre leverandører
  • vi er omfattet af en garantiordning på 100.000 kr.
  • vi ikke har haft klagesager hos Nævnenes Hus de seneste tre år

Plus meget mere – læs mere på www.bedemand.dk

Vores brancheautorisation og medlemskab af Danske Bedemænd giver dig en sikkerhed for altid veludført arbejde

Nyttige guides

“Når nogen dør” er en brochure, hvor du kan finde svar på mange af de spørgsmål, der rejser sig i forbindelse med et dødsfald.

“Guide for efterladte” giver dig et samlet overblik over de mange forskellige services og ydelser, du som pårørende skal tage stilling til i forbindelse med din samtale med en bedemand.

Klik på knapperne herunder for at hente PDF.

Vores telefon har døgnåbent

Har du mistet én af dine nærmeste, er vi som uddannede bedemænd hos Baggesen Begravelsesforretning til rådighed. Vi kan altid træffes hele døgnet.

24 timers vagttelefon året rundt

Ved dødsfald

Som pårørende skal man tage stilling til mange spørgsmål. Hos Baggesen Begravelsesforretning hjælper vi med rådgivning og samtale og tager hånd om alle de praktiske forhold.

Sortiment

Ved begravelse og bisættelse tilbyder vi et stort udvalg af kister og urner i flere materialer og farver og er behjælpelige med blomstervalg til kiste, kirke og ceremoni.

Stenhuggeri

Vi samarbejder med Danske Stenhuggerier og har stenudstilling/-salg i Hjørring, Brønderslev og Pandrup.

Scroll to Top